Grundejerforeningen har deltaget i fællesmøde med Herning kommune omkring overdragelse af gadelys. Herning kommune har udsendt brev/høring om kommunens påtænkte beslutning om gadelys til alle husejere.
Herning kommune anfører intet om de praktiske afregningsforhold. Det vil være upraktisk for Herning kommune at skulle afregne dels kommende investeringer og løbende vedligehold med de enkelte stikveje individuelt.
Derfor er det bestyrelsens indstilling, at grundejerforeningen påtager sig dels kommende investeringer og løbende vedligehold af gadelys i grundejerforeningens område og indregner det i grundejerforeningsdrift/fremtidige kontingentbetalinger.
Der vil på bestyrelsens foranledning være en formel beslutningsproces herom på den kommende generalforsamling til foråret 2023.